Der diskuteres kommunalreform i 2004. Politikerne har fastslået, at den reform, der blev realiseret i 1970 og som bl.a. skabte større kommuner og som noget helt nyt etablerede amtskommuner med en folkevalgt og politisk udpeget amtsborgmester er forældet.

…

Under denne debat glemmes det ganske, at amterne har en lang historie bag sig. Amterne har gennem årene spillet en meget vigtig rolle som bindeled mellem stat og lokalforvaltning, og amtmanden har siden 1660 været en central lokal person, der har udfyldt en lang række opgaver, der gradvist er blevet overtaget af folkevalgte organer. Kommunalreformen i 1970 afskaffede ikke statsamterne, for de overtog og videreførte opgaver, som de nye amtskommuner ikke ønskede eller kunne videreføre. Det er det, denne bog skal fortælle om og bidrage til: at perspektivere den aktuelle debat og samtidig vise, at amterne altid har været åbne overfor nye tiltag og reformer. For dem har der været næsten utallige af gennem årene.

(uddrag af bogens forord)

I 650 år lå Århus vandmølle med tilhørende jorde der, hvor Hovedbiblioteket og Mølleparken ligger i dag. Stuehuset og nogle af sidebygningerne er bevarede og findes i Den gamle By.

Familien Weis var de sidste ejere af møllen og denne bog handler om en periode i familiens historie.

Om Weis’ernes offentlige virke i Århus by i forrige århundrede kan man læse i årbøger, leksika, aviser og i andre kilder. Men der har hidtil ikke foreligget en beskrivelse af familiens daglige liv. Her spiller familiens kvinder, stærke og kreative personligheder, en afgørende rolle, som fortjener at blive belyst.

…

Så her beretter jeg om livet i Århus mølle i midten af forrige århundrede, med min oldtante Bertha Weis som central figur og talerør. Hun beskrev i sine mange breve og små skrifter livet i hjemmet og de historiske begivenheder, familien blev vidne til – bl.a. de 3 slesvig-holstenske krige – set fra møllens dagligstuevinduer og Vesterbro mølle.

Hun malede akvareller af det liv og den natur, som omgav hende, og er udvalg af omkring 30 efterladte arbejder er kommet med i denne bog.

Bertha blev født i en tid, hvor tidsånden og hendes opdragelse gjorde det umuligt for hende at blive forfatter og tegner. At delagtiggøre eftertiden i hendes smukke og givende livssyn er mig en stor glæde og tjener forhåbentlig til at kompensere lidt for, at Berthe ikke kunne ”realisere sig selv” uden for hjem og familie

 (uddrag af bogens forord)

Den 19. marts 2003 kunne mere end tusinde forventningsfulde fremmødte ved Skibby opleve, at Århus Å omsider blev ført tilbage i Årslev Enge, og efter et par uger opstod langsomt en ny, smuk, lavvandet sø. Sammen med Brabrand Sø udgør området nu så spændende et naturområde, at det vurderes at have europæisk værdi og derfor er udlagt som et såkaldt EU-habitat-område.
…
Bogens disposition sigter helt bredt med et historisk afsnit, et afsnit med turbeskrivelser og 4 afsnit med udgangspunkt i områdets vigtigste naturtyper og en række spændende dyre- og plantearter.
…
I omtalen af arterne er der lagt vægt på deres tilknytning til Brabrand Sø og Årslev Engsø.
…
Det er vores håb, at bogen kan virke som inspirationskilde for de mange, der på forskellig vis bruger området. Med en stor prioritering af billeder, tegninger og akvareller har vi forsøgt både at fastholde en stemning og samtidig vise den detaljerigdom, områder rummer.

(uddrag af bogens forord)

Idrætten i Århus 1920-95
Århus Idrætspark 75 år

Et anlæg til Idræt

Lørdag, den 5. juni 1920 skete det: Århus Stadion kunne omsider indvies med pomp og pragt og under overværelse af kongeparret. Direktøren ved Århus Oliefabrik, Fr. Lausen havde sammen med byens socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen Æren af at føre Christian X og dronning Alexandrine ind i den smukt pyntede tennishal. Da havde allerede en lang række personligheder fra det politiske, økonomiske og kulturelle liv samt fra sportens verden taget plads. Indvielsen af det store anlæg i byens sydlige udkant kunne tage sin begyndelse.

(uddrag af bogens indledende kapitel)

I mere end 25 år kæmpede dirigenten og orkesterlederen Thomas Jensen for en århusiansk koncertsal med ordentlige forhold – og ikke mindst ordentlig akustik. Han kæmpede forgæves, men lagde dog kimen til den debat, der i 1970erne fik nyt liv. Det handlede igen om husets nødvendighed, om økonomien og de arkitektoniske muligheder, da byrådet tog beslutningen om at bygge Johan Richters Musikhus på det gamle kaserneareal bag rådhuset i Århus.

Erik Svensson beskriver med indfølelse og varme Musikhusets forhistorie, historie og nutid. Hvordan den lokalpolitiske polemik efterhånden blev til ideer, sten og glas, og hvordan Århus fik en scene af internationalt format.