• Sorter nyheder:
  • Alle
  • Fonden
  • Udgivelser

Aarhus byhistoriske bogpakke

 

Indeholder bøgerne Århus – Byens historie bd. 2-5 og Middelalderbyen Aarhus.

 

Køb bogpakke

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Køb Aarhus Byhistoriske Fonds store lokalhistoriske bogværk om byens historie bind 2-4 fra 1720-1995 inkl. bind 5 om byens borgere i en samlet pakke til reduceret pris. Pakken sættes til salg sammen med Den Gamle Bys bog om middelalderbyen Aarhus fra 2013 skrevet af Connie Jantzen, og der er derfor på mange måder tale om den ultimative bogpakke til Aarhus’ historie. Desværre er bind 1 af Århus – Byens historie udsolgt og en genoptrykning er ikke planlagt. Nærmere information om bøgerne, kan læses på deres individuelle bestillingsider.

 

Pris: 500 kroner (Normalpris ca. 900 kroner)
ISBN: 978-87-913249-94

 

Bogpakke: Som kunstnerne så + Østbanegården

 

Indeholder bøgerne Som kunstnerne så Aarhus og Østbanegården i Århus.

 

Køb bogpakke

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Køb Aarhus Byhistoriske Fonds to bøger Som kunstnerne så Aarhus og Østbanegården i Århus i en samlet pakke til reduceret pris. Nærmere information om de to bøger, kan læses på deres individuelle bestillingsider.

 

Pris: 340 kroner
ISBN: 978-87-913240-55

 

Den aarhusianske massemorder

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Bogen beskæftiger sig med den sidste periode af besættelsen, hvor sabotageaktiviteten for alvor blev mærkbar. Tyskerne og deres håndlangere svarede igen med schalburgtage og terror.

 

En af de mest uhyggelige grupper var Petergruppen, der havde aarhusianeren Kaj Henning Bothildsen Nielsen som det mest aktive og frygtede medlem. Efter en lang straffesag, hvor hans ugerninger blev trevlet op i forbindelse med det såkaldte retsopgør efter Besættelsen, blev han dømt og henrettet 9. maj 1947 for 55 drab, 11 drabsforsøg, 84 sprængninger, tre røverier samt seks togattentater.

 

JP Aarhus’ tidligere redaktør, Jens Kaiser, har med bistand fra lederen af Besættelsesmuseet, Søren Tange Rasmussen, skrevet en bog, der trænger dybt ned i besættelsestidens Aarhus. Den søger at fange ondskaben, når en lille benzindrevet bil ved nattetide kørte rundt i byen og skabte frygt og rædsel. Bilen stoppede foran et hus, og gruppen brød ind i et hjem for at skyde en ægtemand for øjnene af hustruen. Det ramte socialt bredt: fra arbejdsmanden over sagføreren til arvingen til byens store borgerlige avis.

 

Pris: 250 kroner

Udgivet: 2011

Forfatter: Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen

Antal sider: 208

ISBN: 978-87-91324-33-8

 

Bernhardt Jensen

– Alle tiders århusianer

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Bernhardt Jensen er alle tiders aarhusianer! Det fornemme prædikat blev givet den visionære borgmester 35 år efter, at han forlod borgmesterkontoret.

 

Det er især på grund af sin kamp mod en ny, stor vej gennem det centrale Aarhus, at Bernhardt Jensen var urørlig. Som borgmester frelste han det enestående latinerkvarter fra ødelæggelse med sin indædte modstand mod det storstilede projekt Ny Hovedgade, der skulle have moderniseret trafikken i Aarhus og ført byen ind i femtiden.

 

En række forfattere fortæller i selvstændige artikler om bogens hovedperson og hans karriere fra journalist til borgmester og byhistoriker.

 

Pris: 150 kroner

Udgivet: 2010

Forfatter: Flere forfattere; Redigeret af Henrik Fode og Jens Kaiser

Antal sider: 144

ISBN: 978-87-91324-28-4

 

 

Videre!

– En Århusdrengs kamp for sit liv og sin virksomhed

 

”Videre” er en bog, der både fortæller om etablering af en stor Aarhusvirksomhed – Labflex – der fremstillede laboratoriemøbler. Først til Aarhus Kommunehospital, så til hele landet og siden med eksport til hele verden. Og om manden bag det hele, Per Simonsen, der blot havde 7 års skolegang bag sig og kun talte aarhusiansk.

 

Bogen er ikke blot et sædvanligt virksomhedsportræt. Det er en bog, der også indeholder meget væsentlige menneskelige aspekter. Den beskriver ikke blot forholdet mellem fader og sønner, men rummer ikke mindst en meget fintfølende beskrivelse af det næsten uoverstigelige menneskelige problem, der ramte familien, da Per Simonsens hustru blev ramt af alvorlig sygdom og lå i coma i syv år. Siden blev Per Simonsen selv ramt af alvorlig sygdom, solgte virksomheden, købte den tilbage igen, for siden at trække sin søn Peter Simonsen ind i direktionslokalet som administrerede direktør. Det gav spændinger i forholdet fader-søn, som bogen beskriver meget fint og indlevende.

 

Udgivet: 2007

Forfatter: Peter Simonsen

Antal sider:

ISBN: 978-87-91324-18-5

Pris: UDSOLGT

Frederik Visbys Århus

– Billeder fra en stiftsby i 1850’erne

 

I samarbejde med Købstadsmuseet Den Gamle By kan vi tilbyde bogen om Frederik Visby, hvor hans billeder for første gang nu udgives i farver. Holder du af Aarhus skal du også kende Frederik Visbys karakteristiske tegninger eller rettere akvareller fra dengang Aarhus var en meget lille by midt i 1800-tallet med under 10.000 indbyggere.

 

Visby kommer rundt i byen. Vi møder soldater, præster, borgere og arbejdsfolk midt i deres gøremål. Med at tænde tranlamper, på brandøvelse eller i færd med at fange krabber. Der er mange fine tegninger af byen fra dengang Toldboden lå oppe i åen og høns spankulerede frit omkring i byens gader. Det var dengang købmandsgårde og borgerhuse endnu stod i bindingsværk. Det er kort og godt en bog, der er fyldt med nostalgi i de smukke tegninger.

 

Udgivet: 2005

Forfatter: Birgitte Kjær

Antal sider: 270

ISBN: 87-91324-13-0

Pris: UDSOLGT

H. C. Andersen og Østjylland

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

I H. C. Andersen og Østjylland følger vi den berømte digters ophold i Østjylland fra det første besøg i 1830 til det sidste besøg i 1868. I løbet af 8 somre blev det til ophold i Østjylland på sammenlagt 6 måneder, under hvilke Andersen fik stor inspiration til digtning, rejsebeskrivelser og eventyr.

 

Hans velkendte motto – at rejse er at leve – efterlevede han livet igennem med 30 store udlandsrejser og utallige rejser til herregårdene i Danmark. Besøgene i Østjylland satte et markant fingeraftryk i hans produktion og betød, at han også blev Jyllands digter.

 

(Uddrag af bogens forord)

 

Pris: 175 kroner

Udgivet: 2005

Forfatter: Tommy Jervidal

Antal sider: 140

ISBN: 978-87-91324-10-6

 

Byens borgere 1165-2000

– Bind 5

 

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Århus – Byens historie, som blev udsendt i fire bind 1995-1998, var bygget op over en fast model. Hvert bind var inddelt i fire hovedtemaer: Byens Rum, Byens Mennesker, Byens liv og Byens Styre.

 

Hovedtemaet om byens mennesker sigtede nemlig ikke med at portrættere fremtrædende aarhusianere, men derimod at skildre levevilkårene for de skiftende generationer af indbyggere. Det var socialhistorie og ikke personalhistorie.

 

Det vil det foreliggende bind prøve at råde bod på. Det er indlysende, at byens historie ikke kan forståes, hvis man helt ser bort fra de mange fremtrædende personligheder, der i tidens løb har sat deres præg på byens liv, udvikling og bidraget til dens historie. Derfor udsendes nu en samling biografier af kendte og ind i mellem måske knapt så kendte aarhusianere.

 

(Uddrag af bogens forord)

 

Pris: 150 kroner

Udgivet: 2000

Forfatter: Flere forfattere; Redigeret af Ib Gejl

Antal sider: 404

ISBN: 978-87-89386-58-2

 

Byens historie 1870-1945

– Bind 3

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

I årene 1870 til 1945 blev det moderne Aarhus skabt. Disse år er emnet for bind 3 af Århus – Byens historie.

 

Det var i denne periode, at Aarhus blev en storby efter dansk målestok. Det afgørende spring blev taget i årene efter 1870, da byen efterhånden ændrede sig fra at være midtpunkt i en omegn til at blive centrum for en landsdel. Benne udvikling tog fart i århundredets første årtier, og inden besættelsestiden var det moderne bybillede skabt. I begyndelsen var byvæksten planløs, svær at styre, men fra 1895 til 1920 blev der gjort forsøg på at skabe rammer for vokseværket. Ikke altid med held, hvad vi bøder for i den dag i dag med uheldig udformning af visse gader og pladser. Fra 1920 blev styringen bedre, og en egentlig byplanlægning mere succesfuld.

 

(Uddrag af bogens forord)

 

Pris: 200 kroner

Udgivet: 1998

Forfatter: Flere forfattere; Redigeret af Ib Gejl

Antal sider: 378

ISBN: 978-87-89386-39-6

 

Byens historie 1720-1870

– Bind 2

 

Køb bogen

 

(Du sendes videre til vores samarbejdspartner Dafolo, hvor alle bogbestillinger skal foretages)

 

Århus – Byens historie fortsætter med tiden 1720-1870, der handler om købstadsliv i faste rammer. Omgivet af landsbyer, herregårde og bymark lå byen bag sine 8 porte, der var placeret ved indfaldsvejene og hvor man skulle betale told. I alt væsentligt blev der bygget videre på den gamle middelalderbyplan, så byen var placeret nord for åen. Kun Brobjerg (Frederiksgade) og Fiskergade langs med åen havde betydning på sydsiden.

 

Ved midten af 1700-tallet havde byen ca. 800 gårde, huse og boder, så godt som alt opført i bindingsværk med rødmalet tavl og tømmer. I slutningen af århundredet begyndt nybygninger at blive opført i grundmur og klassicismen som stilretning trængte frem. Først 1850 blev byportene opgivet, gærder og plan­keværker kunne fjernes, og nye udstykninger sættes i gang.

 

(Uddrag af bogens forord)

 

Pris: 200 kroner

Udgivet: 1997

Forfatter: Flere forfattere; Redigeret af Ib Gejl

Antal sider: 348

ISBN: 978-87-89386-29-9