Industriminder i det gamle Århus

340,00 kr.

Bestil bogen

Årets bog i 2010 fra Aarhus Byhistoriske Fond handler om gamle fabriksbygninger i Aarhus. I bogen beskrives omkring 30 ”industriminder”, der endnu kan ses rundt om i byen, og som alle har bevaret en god portion af det oprindelige præg. De ligger alle fra Trøjborg i nord til Frederiksbjerg i syd. Beskrivelserne forener byhistorie, arkitekturhistorie og erhvervshistorie, alt omhyggeligt beskrevet og velforsynet med billeder.

 

De ældste fabrikker stammer fra midten af 1800-tallet og knytter sig til den tidlige tekstilindustri, tobaksfabrikation samt øl- og spritfremstilling. Fra årtierne omkring 1900 er der bevaret fabrikker for chokolade, møbler, tekstiler og skotøj. Hertil kan føjes et mejeri, et savværk, en filmfabrik, et farveri og nogle rugbrødsfabrikker.

 

Hvem kunne vide, at en kun 20-årig C.F. Møller i 1919 kunne levere tegninger til en skotøjsfabrik, der i dag rummer teater og liberale erhverv? Der kan også peges på flere ”industriklynger”, hvor håndværk og industri klumpede sig sammen på etagerne i den samme bygning. Fra 1930’erne og de følgende årtier møder læserne både en telefonfabrik, et skibsværft og bygningen med Danmarks største fotografiapparat.

Forfatter:

Kenn Tarbensen, Kristian Buhl Thomsen

Redaktør:

Søren Bitsch Christensen

Antal sider:

180

ISBN:

978-87-91324-31-4